Om platformen

Hvad er Dit Liv - Vores Planet?

Hvordan hænger din hverdag sammen med resten af verden? Hvad har dine elever med globale udfordringer at gøre? En hel del!

Dit Liv – Vores Planet er MUNDUs undervisningsplatform. Her finder du vores nyeste undervisningsmaterialer, lærervejledninger og aktiviteter, der gør globale emner nærværende og engagerende for elever.

Uanset om du underviser i verdensmål, klima, digital dannelse eller rettigheder, hjælper vores materialer med at gøre komplekse emner nærværende og relevante.

Hvorfor er Dit Liv - Vores Planet?

Verden er kompleks, forbundet og i konstant forandring – og det stiller krav til den næste generation. I MUNDU brænder vi for at klæde børn og unge på til at forstå, navigere i og handle på de udfordringer, vi som verdensborgere står overfor. 

Gennem vores undervisningsforløb skaber vi rum for refleksion, kritisk tænkning og konkrete handlinger, så eleverne lærer om verden og forstår, at de er en del af den.

Vi tror på, at de bedste læringsoplevelser opstår, når eleverne kan spejle sig i historier, stille spørgsmål og opdage deres egen rolle i det store billede.

Hvem er MUNDU?

MUNDU er en lille NGO i hjertet af Aarhus, der har skabt undervisning om den globale verden for børn og unge siden 1990.

Vores mission er at tilbyde engagerende undervisning om den globale verden, som bringer eleverne på banen og klæder dem på til at blive verdensborgere, der kan reflektere over, hvordan de selv har og kan have indflydelse på verdenssamfundet.

Vi tilbyder undervisningsmateriale, der:

  • … nedbryder store globale temaer og problematikker til konkrete sager, som er vedkommende og taler ind i elevernes hverdag
  • … hiver eleverne op fra stolene og bringer bevægelse og kreativitet ind i undervisningen
  • … er fleksibelt og kan bruges direkte i undervisningen i enkelte fag-moduler eller som et tværfagligt ugentlig forløb
Scroll to Top